kampagne mod seksuel udnyttelse af børn |
Socialministeriet har netop startet en kampagne rettet mod seksuelle overgreb mod børn. Vi opfordres alle til at holde øjne og ører åbne, og melde det, hvis vi får en mistanke om, at der foregår noget i den retning.
Det er sandelig på tide, at man tager sig sammen til at åbne menneskers øjne for, at dette meget vel kan foregå lige i nærheden. Eksemplet fra Tønder er skræmmende, efterhånden er en 11-12 mænd arresteret for at have haft regulært seksuelt samkvem med to småpiger på 8-10 år. Dette er foregået i et lille samfund, og alle har travlt med at berette, at der nok foregik et eller andet sært, men man blander sig jo ikke i andres forhold. Det er rigtig nok, privatlivets fred er vigtigt, men i visse tilfælde må man altså bevæge sig ud over dette stadie. Som der siges i kampagnen: Lad din tvivl komme barnet til gode!
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter