konflikter med steddatter |
Hej Charlotte,
Jeg er for 4 måneder siden flyttet sammen med min kæreste som har to piger, som vi har hos os hver anden weekend, samtidig med at jeg har mine to børn. Det er pigen på 5 år, som giver mig nogle udfordringer, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal takle.
Jeg kan ikke komme ind på livet af min steddatter, og hun vil helst ikke have, at jeg er der. Fx kan hun spørge sin far om det er nødvendigt at jeg skal med ned og handle og hun svarer tvært, når jeg siger noget til hende.
På den anden side viser hun også nogle gange, at hun accepterer mig, fx ved at spørge efter mig, så vi kan snakke i telefon. Jeg behandler hende på fuldstændig samme måde, som jeg behandler de 3 andre, men det giver en del konflikter, da hun er ret kræsen og enormt pivet. Det sidste tror jeg har været hendes våben for at få opmærksomhed, for hvis jeg stiller et lille bitte krav, som ikke passer hende, får hun akut ondt et eller andet sted og begynder at græde. Jeg er sådan i vildrede om, hvordan jeg skal takle hende - skal jeg please hende, og prøve at indynde mig hos hende, eller blive ved med at behandle hende helt som de andre. Jeg hælder mest til det sidste, da jeg ikke vil have, at der evt. skal opstå jalousi.
Jeg ved, jeg har et godt tag på børn. Bl.a. er jeg frivillig leder i den lokale idrætsforening, hvor jeg har børnehold og de elsker mig. Jeg er kærlig, sætter tydelig grænser og god til at være på niveau med børnene.
Min kæreste kan godt se, at det kunne være bedre mellem hende og mig, og støtter mig 100% i den måde jeg er over for min steddatter.
Derudover kan jeg fortælle, at mine 2 børn er utroligt glade for min kæreste, og min kærestes anden pige er også utrolig glad for mig og indbyrdes har alle 4 det helt fantastisk sammen. Så hvis jeg kan få et godt forhold til min steddatter vil min verden blive perfekt. Hvad gør jeg?
----------------------------------------------------------------
Tak for dit spørgsmål.
At leve i en sammenbragt familie er ikke altid ligetil og kan give anledning til en del frustrationer og overvejelser om, hvordan ”man” kan gøre tingene.
Du skriver ikke noget om, hvad alder dine egne børn og den anden steddatter har, og det kan spille ind på de reaktioner der kommer til syne og i den måde det er bedst at takle det på. Jeg vil give dig et generelt svar, som jeg håber, du kan bruge i din situation.
Tid og tålmodighed
Det allerførste jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev, er tålmodighed. Du har boet sammen med din kæreste i 4 måneder, og det er faktisk meget kort tid, når man tænker på, at I er en sammenbragt familie, som skal finde ud af, hvordan det kan være hos jer. Nogle gange er i seks personer, og nogle gange er i fire, andre gange er I måske kun du og din kæreste. Der er mange forskellige facetter i skal finde ud af og have til at hænge sammen, og ting tager tid, og det tager også tid for jer at finde melodien med alt det nye der sker i jeres liv og jeres børns liv.
Din steddatter har brug for tid til at vænne sig til den nye situation. Der vil være mange nye vaner, nye traditioner og andre måder at omgås hinanden på. Der er brug for tid til at vænne sig til hinanden og de nye forhold. Det tager tid at skabe et godt fundament bestående af venskab, fælles oplevelser og gøremål. Tid til at etablere et nyt hierarki – også børnene imellem. Det vil også tage tid for dig at finde din nye og særlige plads. Det tager tid for børn at forstå, at ”den nye voksne” er kommet for at blive og forstå at du nu er en del af også hendes familie.
Individuelle hensyn
Du skriver, at du gerne vil behandle børnene ens, for at der ikke skal opstå jalousi. Det er vigtigt at være opmærksom på, at for at vi kan behandle vores børn ens, skal de behandles forskelligt. De er jo fire små unikke personligheder, som måske hver især fungerer bedst, ved at du behandler dem forskelligt. Måske har din steddatter brug for andre ting, for at hun kan få det godt og finde sig tilrette i jeres nye familie.
Tal med din kæreste om, hvad han tænker om situationen, spørg ham til råds om, hvad han kunne forestille sig ville gøre det lidt mindre besværligt for hende. Gå også selv på opdagelse og find ud af, hvornår det fungerer bedst og prøv at se på, hvad der er forskelligt i disse situationer, i modsætning til de situationer, hvor det fungerer mindre godt.
Du og din kæreste må have en snak (eller mange) om, hvordan i griber sagen an, hvilke værdier vil I lægge vægt på, og hvilke konflikter der skal tages og hvordan. Nu ved jeg ikke, hvor længe du har kendt din kærestes piger eller, hvordan og hvor meget I har været sammen. Men ofte er det godt, at det i den førte periode er den biologiske forældre, der tager konflikterne og udstikker retningslinjerne. I takt med at du så vil få en plads i din steddatters hjerte, vil du få plads til også at sætte retningslinjer. Nogle gange kan det være en god ide til dette, at være alene sammen med barnet uden den biologiske forældre. I vil på denne måde få nogle fælles oplevelser, som vil hjælpe jer hen af vejen.
Jeg tænker, at du skal gå forsigtig frem. Vær venlig og interesseret i din steddatters liv. Måske er der noget, hun kan hjælpe dig med. Når hun er hos jer – kunne hun måske være på madlavningsholdet eller være den, der tager med ud og handler. Du skal tage det roligt og være dig selv, og stå ved den du er og give udtryk for dette.
En helt ny familiekonstellation
Jeg tror ingen sammenbragte familier undgår konflikter, urimelige børn, sårende bemærkninger, magtkampe og skænderier. Hvordan dette vil udvikle sig vil afhænge af mange ting, men du bliver nødt til at rumme det - de følelser din steddatter giver udtryk for. Det er naturligt at hun reagerer, og du skal tænke, at det tager tid at etablere en ny familiekonstellation. Hvis du sætter krav til dig selv om, at det hele skal gå godt og smertefrit fra dag ét og hele vejen, tror jeg, at du er alt for hård ved dig selv og sætter dig på en umulig opgave.
Du gør dig mange og gode overvejelser, og det ligger dig meget på sinde, at din steddatter skal have det godt, når I er sammen. Når du gør det, vil du sandsynligvis også hen af vejen få et bedre forhold til hende og blive en god voksen og ven for hende. Hun vil blive overbevidst om, at du vil hende og gerne vil være en god voksen for hende. Lige nu er hun i tvivl og forvirret over alt det nye der sker i hendes lille liv. Du skal tænke, at små børn ”reagerer i handling”, så når hun er urimelig, må du tænke, at hun er ved at undersøge, om du kan li hende, og om du vil hende. Der er formentlig mange spørgsmål, der raser rundt i hende.
Når hun spørger, om det er nødvendigt, at du skal med ned at handle, kan du fx. svare hende: "Ja jeg vil gerne med ned at handle, for jeg synes det er hyggeligt at handle ind sammen med jer".
Måske er det også en god ide ikke at gøre et sådan spørgsmål til et kardinalpunkt, og tænke at det handler om kærlighed, men i stedet lade det være et praktisk problem. Når man gør det, bliver det lidt mindre svært at have med at gøre på det følelsesmæssige plan.
Her på siden ligger der flere gode spørgsmål om sammenbragte familier, som du måske kan have glæde af at læse. Der er også mange gode bøger som behandler emnet, prøv at kigge på biblioteket.
En anden mulighed er, at du får noget rådgivning og vejledning hos en psykolog. Det kan ofte være meget berigende, at tale med en udenforstående om tingene.
Jeg ønsker dig og din familie det bedste fremover.
Venlig hilsen,
Psykolog Charlotte Clemmensen - telefon: 22 58 03 99
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter
