En undersøgelse, foretaget af et britisk forskerhold viser, at for hver gang, der er 25 fædre, så er én af dem formentlig ikke barnets biologiske far.
Konklusionen er baseret på en lang række undersøgelser og konferencer om fænomenet igennem de seneste 50 år.
Der henvises blandt andet til amerikanske og europæiske undersøgelser, der viser, at i forhold, hvor manden har mistanke om at han ikke er den rigtige far, har han faktisk ret i 30 procent af tilfældene.
I forhold, hvor manden ikke har grund til at tro, at han ikke er faderen, viser undersøgelser, at han ikke er far i gennemsnitligt fire procent af tilfældene.
Og ganske mange mænd i er tvivl om, hvorvidt de er biologiske fædre til deres børn, viser anonymt rundspørge på internettet, foretaget af BT.
Over 15 procent af de 2.009 besvarelser sagde ja til, at de var i tvivl, og næsten den samme procentdel svarede, at de overvejede at købe en dna-test på internettet, så de en gang for alle kunne få ro i sindet.
Både denne undersøgelse og den britiske er usikre, men stadig overraskende og tankevækkende.
Og det er blevet nemt at få foretaget en dna-test i Danmark. Mindst tre firmaer tilbyder faderskabstest på internettet, og de oplever ifølge BT en stigende interesse fra forældre, der er i tvivl om, hvem der er biologisk fader til børnene.
Kilde: BT, 12. august 2005
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter